The Elder Scrolls 4: Oblivion - Anmeldelse
Spil Anmeldt: The Elder Scrolls 4: Oblivion – Anmeldelse
Anmeldelse af: Timelime
Anmelderens Karakter: 9 / 10
Udgiver: Bethesda Softworks
Udgivelsesdato: 20/03/2006
Platform: PS3 / PSP / PC / Xbox 360
Genre: Role-Playing Game (RPG)
Vatio trådte ud fra de stinkende kloaker. Han blinkede med øjnene ved synet af solen. Han havde netop været vidne til et mord. Mordet på en kejser. Stadig lidt forundret over hvad der lige havde hændt ham, følte han på den amulet han var blevet betroet. Den skulle bringes til Jauffre, en monk i Weynon Priory. Han vidste hvad der måtte gøres. Hele kongerigets skæbne lå i hans hænder!
Det lyder næsten som et fortryllet nyt ringenes herre, og det er det næsten også. Oblivion er Bethesda Softworks fjerde spil om eventyrs universet Elder Scrolls. Det har høstet 10 taller til højre og venstre og er flere gange blevet udråbt som årets spil. Hvad gør så Oblivion til et af de største RPG eventyr nogensinde? Den enorme verden der skal udforskes, er en af tingene.
Landskab, grafik og personer
En af de ting der gør Oblivion specielt, er der enormt smukke og veludførte landskaber. Nogle gange ligger fornøjelsen i at spille ikke kun i at blæse der ud af med 180 i timen. I Oblivion kan der bruges timer på at udforske og nyde de mange bakker, bjerge, dungeons og ikke mindst byer. Hver eneste by har deres egen arkitektur og stil. Det er vældig interessant at se hvordan byerne er lavet alt efter vejr forhold og racernes indflydelse på arkitekturen. En knap så god ting er personerne (Eller NPC) i spillet. Jo, ganske vidst er de flotte og udarbejdet til mindste detalje, men når man konverserer med dem, skulle man tro at de var lavet af pap. Ingen fagter, ingen reaktioner (Bortset fra en sur mundvig i ny og næ). Til gengæld er der ikke 2 ens personer i Oblivion. Hver og en er unik, lige fra udseende til stemme og holdning.
Combat, quests og frihed
En af de ting jeg personligt bedst kan lide ved Oblivion er at jeg kan gøre hvad jeg vil. Ingen tvungne quests eller opgaver. Ingen tvinger mig til at følge hovedhistorien. Jeg gør alt i mit eget tempo (Med mindre det haster, selvfølgelig), og bestemmer selv hvor jeg vil hen og hvad jeg vil.
En anden ting er de uendeligt mange quests, der både er varierede og spændene. I questene indgår selvfølgelig også en del drab og combat. Alt lige fra lusket snigmord til infiltration og brutal face-to-face combat. Der er hele 21 classes, foruden muligheden for at lave sin egen custom class. De tre ”hovedkategorier” er Magic, Combat og Stealth.
Plus:
Enorm verden at udforske.
God rollespils fornemmelse.
Utroligt mange quests.
Velfortalt historie.
Minus:
Papfigurer.
Lidt for mange loadings.
Rigtigt god anmeldelse der mange quest gad vide hvad man så skal lave nå det hele er færdigt og det jeg ikk kan lig ved oblivion at kvatch aldrig bliver genopbygget og det samme ved tempel of the one efter martin forvandler sig til akatosh men ellers god anmeldelse :)
X-Overlord grunden til at Temple of the One ikke bliver genopbygget er fordi at “Dragen” som Martin forvandler sig til til sidst i main questen er for stor til at de kan lave tag på og “Dragen” symbolisere “Den sidste Septim” :P.
Btw nice andmeldelse. :D.
og glemte helt at sige.. tit i Anvil høre man at Countessens mand er blevet væk, men det viser sig at være The Gray Fox der er hendes mand! loool ;D
nice nok anmeldelse, og er ret så enig angående alle de loadings.. men kan sku sige at jeg har klarede alle slags quests og guilds, og det kan altså gå hen at blive kedeligt når først man har klaret det hele.. hehe ;)
Rigtig god anmeldelse ;)!